NGF mere end bare gymnastik

I Nordals gymnastikforening lærer vi børn gymnastik, men hos os øver de også færdigheder de skal bruge hele livet. I trygge ramme lærer børn alt fra turtagning, at begå sig i et fællesskab og ikke mindst, deres egen krop og grænser at kende. For de voksne skaber vi, et fællesskab med plads til gode grin og støtte, mens vi bidrager til folkesundheden ved at sikre motion, hvor alle kan være med.

Alt dette kan KUN lade sig gøre fordi, vi i NGF har verdens bedste frivillge! Men vi har brug for flere for at sikre, at alle børn og voksne har mulighed for at dyrke gymnastik og fitness.

Skulle du have lyst til at blive frivillig hos os, eller har spørgsmål skriv da en mail til Formand@nordalsgymnastikforening.dk eller ring til 51888724.

Herunder kan du læse mere om de forskellige muligheder for at blive frivillig hos os.

 

Gymnastikinstruktør:

Som instruktør hos os tilbyder vi alle relevante kurser. Vi har kvalitets og moderne redskaber som vi løbende opdatere efter ønsker fra instruktørerne. Du vil som instruktør hos os arbejde i en forening, som sætter stor pris på instruktørernes viden og erfaring og du vil få en stor medbestemmelse i, hvordan gymnastikforeningen skal se ud. 

Vi forventer:

- At du er over 15 år

- At du har beskæftiget dig med gymnstik før. Du skal mindst have været hjælpeinstruktør i en sæson.

- At du er engageret og villig til også at deltage i opvisningen og instruktørmøder.

- At du kan tage ansvar for træningen og arbejde i et team.

- At du holder dig opdateret og tager på kurser efter behov.

 

Hjælpeinstruktør (Gymnastik)

Som hjælpeinstruktør hos os vil du arbejde sammen med et team af både instruktører og andre hjælpeinstruktører. Du vil i samarbejde med instruktøreren være med til at varetage og tilrettelægge undervisningen. Du vil få tilbudt kurser svarende til din alder, evner og lyst, hvor du vil møde andre som har samme interesser som dig. Det er ikke afgørende om du har et særligt kendskab til gymnastik for at blive hjælpeinstruktør hos os.

Vi forventer:

- At du er fyldt 13 år

- At du har lyst til at lærer noget om gymnastik

- At du er engageret og ansvarlig

- At du har lyst til at være sammen med børn 

 

Mini-instruktør

Som mini-instruktør hos os vil du sammen med mindst en instruktør være med til at lave sjov og god gymnastiktræning for børn. Du vil lærer alt om, hvordan man bygger en træning op og samtidig opbygge dine egne færdigheder indenfor planlægning, ansvarlighed og lederskab. Der er ingen krav om erfaring indenfor gymnastik for at blive mini-instruktør hos os.

Vi forventer:

- At du er fyldt 12 år

- At du vil på kursus

- At du har lyst til at være med

 

Ekstra hænder

Ofte kan særligt vores børnehold have brug for ekstra hænder til at hjælpe med opgaver, der ikke nødvendigvis er relateret til gymnastik, f.eks at trøste, hjælpe på wc eller holde i hånd over balancebommen. Vi har ingen krav om, at du tager på kursus eller har nogen viden om gymnastik kun, at du vil være med til at give børn og unge oplevelser for livet.

 

Instruktør (andet end gymnastik)

Hos NGF er vi altid interesseret i at starte nye fællesskaber, så har du en god ide til et hold og vil du gerne stå for det, så kom og bliv instruktør hos os. Som instruktør tilbyder vi dig relevante kurser og dække også evt. udgifter til licenser. 

Vi forventer:

- At du er over 18 år

- At du er engageret og villlig til at invistere din tid

- At du deltager i instruktørmøder